Program for Folkemødet i Silkeborg 2019

Fredag den 20. september, Bindslevs Plads Silkeborg

Se programmet for fredag den 20. september 2019

Åbning af Folkemødet i Silkeborg ved borgmester Steen Vindum, medlem af Samskabelsesrådet Morten Skov Mogensen.  

Arrangør: Folkemødet

Sted: Campushuset, Campusscenen

Æskens Tivolifest er en inddragende og sjov musikforestilling fyldt med sjov og musik. 

Med inspiration fra Astrid Lindgrens bog "Pippi i Tivoli" skal publikum på rejse i et gammeldags tivoli, hvor der både er lykkehjul, stærk-mands-stænger og drillemasker. 

Undervejs møder børnene den stærke Adolf, som Pippi besejrer, og hele forestillingen slutter af med et festfyrværkeri med farver, balloner og bobler!

Tivolifesten er primært for 2-7-årige, men både yngre og lidt ældre vil også kunne få en oplevelse og fest. 

Arrangør: Kultur- og Borgerserviceafdelingen

Sted: Theodoras Have

Unge sætter fokus på sårbarhed, hvor de giver et indblik i deres eget liv. 

Arrangør: Frivilligcenter Silkeborg og Ungestrategiudvalget

Sted: Biblioteket, Makerspace 

Har du nogensinde tænkt over, hvor mange uskrevne regler og normer vi lever efter?

Og hvordan det ville gå, hvis vi misforstod dem?

Det har en gruppe unge fra Special Minds sat sig for at undersøge. De lever med autisme spektrum forstyrrelse og deler ud af deres sjove, hårde, tåkrummende erfaringer fra livet med en anderledes hjerne, hvor det ikke altid giver sig selv, hvor mange frikadeller man tager fra fadet, eller hvad "stik fingeren i jorden" egentligt betyder - så kom og bliv klogere på autisme spektrum forstyrrelse og giv dig selv lov til at se dig selv og egen verden med nye øjne.

Arrangør: Special Minds

Sted: Ungekulturhuset

Kornmod Realskole vil lave forskellige events samlet under overskriften "Når jeg bli'r til os". Vi ønsker at sætte fokus på, hvordan den enkeltes udvikling kan sættes i et større perspektiv - nemlig i fællesskabet. Deltag i aktiviteter som fællessang, naturskole, drama og quiz med elevrådet.

Arrangør: Kornmod Realskole

Sted: Ramblaen foran Den kreative skole

Kirkenes Korshær er en kirkelig forening i Silkeborg, som bl.a. driver Varmestuen for byens mest udsatte mennesker. Vi vil gerne servere gratis suppe.

Arrangør: Kirkens Korshærs Varmestue

Sted: Bindslevs Plads

Mød SOSU Østjylland og få en dialog med og om fremtidens sundheds- og omsorgshjælpere. Her kan du bl.a. møde en sundhedsfaglig elev, få en dialog om identitet og livskvalitet samt få kendskab til din egen sundhedsidentitet.

Arrangør: SOSU Østjylland

Sted: Medborgerhuset, Sal A

Den mediepædagogiske legeplads er et rum, hvor du som barn, forældre, ung, professionel eller bare nysgerrig på den digitale verden kan udforske og lege med forskellige pædagogiske digitale teknologier. 

Arrangør: Dagtilbud og Skoleafdelingen Silkeborg Kommune

Sted: Campushuset, 1. sal Panorama

Kom og hør om helt aktuelle jobmuligheder.

Arrangør: Jobcenter Erhverv

Sted: Medborgerhuset, Sal A

20 unge elever står for en ung-til-ung workshop på UngeCampen.

Arrangør: FGU

Sted: Bindslevs Plads, Ungecampen.

Kunstfotos der fortæller en række personlige beretninger om livet som flygtning i Danmark, og hvilken identitet man føler, man har. Historierne er personlige beretninger fra borgere, som statistik repræsenterer de 161.1000 flygtninge, der er kommet til Danmark siden 1956 fra i alt 29 forskellige  lande.

Arrangør: Silkeborg Bad

Sted: Medborgerhuset, Sal A

 

De 3 boligorganisationer i Silkeborg Kommune - Arbejdernes Byggeforening, AAB Silkeborg og Silkeborg Boligselskab ønsker at indgå i dialog med borgerne omkring identiteten for fremtidens boliger i Silkeborg.

Arrangør: Arbejdernes Byggeforening, AAB Silkeborg, Silkeborg Boligselskab

Sted: Medborgerhuset, sal A

"Et godt sted at mødes" Café Bindslev, i Medborgerhuset, åbner dørene fredag og lørdag. Her venter jer gode smagsoplevelser, når forpagter Kristian Bornemann står i køkkenet. I anledningen af Folkemødet kan I nyde maden både ude og inde.

Arrangør: Café Bindslev

Sted: Medborgerhuset og Bindslevs Plads

Danmark for målene er et landsdækkende arrangement, som skal fremme FN's 17 Verdensmål. Danmark for målene kører i 48 byer, og har 6 arrangementsdage i 2019 over emnerne genbrug, sundhed, emballage, fødevarer, natur og energi.

Fredag d. 20 september er der fokus på verdensmålene 7, 8 og 11. Der vil være 6 telte med aktiviteter samt besøg fra foredragsholder Søren Dahl.

Arrangør: Teknik og Miljø, Silkeborg Kommune

Sted: Ramblaen

Vi vil udbrede kendskabet til veteraners identitet. Veteranerne har været udsendt af Danmark til internationale missioner.


Arrangør: Veterancafe Silkeborg og Politiets Blå Baretter


Sted: Medborgerhuset, Sal A

Vores event handler om åbenhed. Den handler om at mødes, tale sammen og på den måde skabe synergi og synliggørelse af hvordan et liv som udsat borger kan se ud. Vi vil gerne sætte fokus på, at man skal behandle forskelligt for at kunne behandle ens.

Vi ved, at det giver kræfter og energi at give noget til andre. Vi ved også, at det giver kræfter at mødes med andre og samarbejde med andre. Identitet er jo et stort begreb og består af mange elementer og delelementer. I ”Stemmer På Tværs” mærker vi god energi og en positiv identitetsudvikling igennem fællesskabet.

Vi mener vores event giver mulighed for, at alle byens borgere kan deltage. Både udendørs til en snak og til vores tidsbestemte program med fortælling og dialog omkring misbrug og udsathed.

Eventet er udviklet i tæt samarbejde med værestedet Friheden. Rusmiddelcenter Silkeborg vil ligeledes være repræsenteret med speciel fokus på de unge borgere.

Arrangør: Stemmer på Tværs

Sted: Bindslevs Plads og Ungecampen

"Diabetes og hvad så?"

Har du eller en af dine pårørende konstateret diabetes, og vil du gerne møde andre i samme situation? Så er du velkommen til at besøge den lokale forening ”aktive diabetikere” på Folkemødet. Her er der mulighed for en dialog om det at have diabetes, og det at have et godt liv med diabetes. Du får mulighed for at tale om kost, at måle dit blodsukker og prøve intervalgang, som er en af foreningens mange aktiviteter. Alle er velkomne i vores dialogcafé til en snak om ”Det at have diabetes”.

Vi er en gruppe mennesker, som har besluttet, vi ikke vil dø på grund af vores diabetes. Så vi har en adfærd, der gør, at dette ikke vil ske.

Målet er, at vi alle har et godt liv og har lægens ord for, at vi er velregulerede diabetikere.

Det her har vi erfaret på egen krop.
Hvis du spiser mad, der øger blodsukkeret, øger det dit behov for diabetesmedicin.
Hvis du reducerer eller eliminerer de fødevarer, der øger blodsukkeret, reducerer det dit behov diabetesmedicin.
Ligningen gælder for de fleste mennesker med diabetes. Det er virkelig så enkelt.

Blodsukkermåling
Har du lyst, kan du måle dit blodsukker. Vi viser gerne, hvordan du skal gøre det.

Intervalgang.
Kl. 14.00 går vi en tur fra vores stand i Medborgerhuset Sal A rundt om Odden og tilbage igen. Ca. 1 time. Alle der har lyst er velkomne. Du får mulighed for at måle dit blodsukker før og efter turen, vi skal nok vise dig hvordan.

Arrangør: Aktive diabetikere

Sted: Medborgerhuset, Sal A

Et netværk af offentlige og foreninger i cilvilsamfundet står sammen om at vise Silkeborg, hvad vi kan tilbyde borgere med sygdom og misbrug samt deres pårørende.

Arrangør: Sind, Sind Pårørenderådgivning, Selvhjælp Silkeborg, Zensitivyoga, Bedre Psykiatri, Silkeborg Kommune/Sundhedshuset, Frivilligcenter Silkeborg

Sted: Medborgerhuset, Sal A

Eva Bergmann/Art2be tilbyder et sensorium, hvor folk kan opleve dybere lag af deres egen identitet, som kan bidrage med at give mere ro, mindre stress, mere overblik, overskud, kreativitet, glæde og alt muligt andet godt. Alle kan komme og blive inspireret til at finde måder til at opleve deres sande identitet bagom al ydre identitet.
 
Kom ind og vær med til spændende samtale saloner/workshops,  spændende ting folk kan prøve både som kunstudøvere, og ved at få en prøvesmag på nogle af de behandlinger, jeg giver, som giver folk en dybere oplevelse af, hvem de egentlig er.
 
Eva Bergmann viser også en dokumentar film af David Lynch '‘Meditation Creativity Peace’' - Hemmeligheden bag David Lynch’s legendariske kreativitet 2 gange i Campushuset, Salonen. 
 
Alle unge som gamle, stærke som svage, erhvervsdrivende, forretningsfolk, studerende, pensionister, ja alle har uendelige ressourcer vi ikke bruger. Psykologer siger vi bare bruger 5-10% af vores mentale potentiale og hjerne. Hvad ville der ske hvis vi brugte mere af os selv?

Arrangør: Eva Bergmann/Art2be

Sted: Biblioteket, Avishjørnet

Silkeborgs hyggelige mexicanske spisested byder på masser af spændende retter, eksotiske drikkevarer og ikke mindst hyggelige omgivelser der danner rammerne for en perfekt oplevelse. Så besøg La Casitas streetfood på Folkemødet i Silkeborg og få en bid af Mexico

Arrangør: La Casita

Sted: Bindslevs Plads

Vi er et samværs- og aktivitetstilbud med fokus på kunst. Vi arbejder med tegning, maleri, grafik, tekstil og keramik med et mål om at fremme vores borgeres samfundsdeltagelse gennem kunsten, så den enkeltes unikke udtryk har værdi egne og andres øjne. Vi arbejder aktivt på, at vores kunst er synlig og tilgængelig for en bredere offentlighed og anerkendes som et positivt bidrag til samfundet.

Arrangør: Lysbrokunst

Sted: Biblioteket, Området bag Makerspace 

Midtjyllands Avis er til stede under Folkemødet. Gå forbi journalisten som sidder i Campushuset.

Arrangør: Midtjyllands Avis

Sted: Campushuset, indhak ved elevator

Plancher om natur og biodiversitet.

Arrangør: Natur og Miljø, Silkeborg Kommune

Sted: Silkeborg Bibliotek, indgangen

Hvad er outdoor for den enkelte i vores kommune?

Er det fx mountainbike og løb i skovene, de fleste tænker på? Det kan også væren de mere rolige aktiviteter som gåture og udsigtspunkter i skoven. Eller måske noget helt tredje.

Fotoudstillingen er resultatet af Silkeborgs outdoor fotokonkurrence.

Arrangør: Outdoor Sekretariatet

Sted: Silkeborg Bibliotek

På Folkemødet stiller Silkeborg Arkiv skarpt på den lokale historie - og den lokale identitet. Silkeborg rummer et væld af spændende historier, og det er svært at forestille sig, at det ikke skulle spille en rolle i vores lokale identitet og selvforståelse. Når vi taler lokal identitet, kommer vi med andre ord ikke udenom lokalhistorien.

Silkeborg Arkiv har nu i mere end 100 år indsamlet kilderne til den lokale historie – en guldskat af viden, som er tilgængelig for alle interesserede.

Arrangør: Silkeborg Arkiv

Sted: Silkeborg Bibliotek, Silkeborg Arkiv

Glem for en tid, hvad du ellers er, spil fodbold en god times tid og nyd derefter en hyggelig 3. halvleg. Kan du ikke spille fodbold, er der mulighed for petanque i sommerperioden og dart i vinterperioden (og når det regner).

Arrangør: Silkeborg KFUM FodboldVeteraner

Sted: Bindslevs Plads

Spejder er ikke noget, man går til, det er det, man er! Silkeborg huser fortsat Danmarks ældste fungerende spejdergruppe. Besøg standen og følg med på vores historiske vandretur i gaderne omkring Bindslevs Plads, hvor de første spejdere i byen holdt deres patruljemøder.

Arrangør: Anders Hessel

Sted: Silkeborg Bibliotek, Søjlen indenfor biblioteksindgangen

Sted hvor alle har mulighed for at tage ordet og komme med hvad de har på hjertet.


Arrangør: Sind Silkeborg

Sted: Bindslevs Plads

Vi fortæller om et stærkt netværk, bestående af kvinder i erhverv, som gennem spændende projekter gør en stor forskel for piger og kvinder både lokalt og internationalt.


Arrangør: Soroptimisterne i Silkeborg

Sted: Medborgerhuset, Sal A

Kom og deltag i aktiviteter, workshops, fællesskab, fællesspisning, debatter og hygge.


Arrangør: Ungestrategiudvalget

Sted: Bindslevs Plads, UngeCamp

Woodys - en rullende kaffe- og Isbar.
Vi serverer lækker kaffe, gourmet is fra lokale Kastberg Is samt iskaffe, milkshakes, smoothie og søde sager.

Arrangør: Woodys

Sted: Bindslevs Plads

Zonta støtter og vil gerne vise nogle af alle de projekter, vi har støttet. Både lokalt, nationalt og internationalt. Zonta har 100 års jubilæum i år.

Arrangør: Zonta Silkeborg

Sted: Medborgerhuset, Sal A

#IkkeGodtNok

Dårligt mentalt helbred er et stigende problem i Danmark. Særligt blandt unge.

Mange kender til følelsen af et voldsomt præstationspres, og nogle bliver ligefrem syge af det.

3 unge, der selv mærker presset, har sammen med Jesper Dessau lavet dokumentarfilmen ”IkkeGodtNok. Filmen sætter fokus på pres, præstation og perfektion.

Fredag d. 20.september kl. 10:10-11:40 inviterer vi til filmfremvisning i CampusHuset. Efter filmen vil der være en paneldebat med deltagelse af formanden for Ungestrategiudvalget, lokale unge der medvirker i filmen og Jesper Dessau selv.

Alle er velkomne!

Se teaseren til filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=8YksjuQGoLs

Arrangør: Ungestrategiudvalget

Sted: Campushuset, Campusscenen

Kreer din egen Folkemøde badge.

Arrangør: Kultur- og Borgerserviceafdelingen

Sted: Theodoras Have 

 

 

 

50 børn fra Kornmod Realskole 4.klasse inviterer til fællessang. Alle er velkommen til at komme og synge med.

Arrangør: Kornmod Realskole

Sted: Ramblaen, foran den Kreative Skole

 

Samtalesalon/Workshop om kreativitet.

Kom og hør mere om kreativiteter. Hvad er det, og hvordan får jeg mere af det?


Arrangør: Art2be v/Eva Bergmann

Sted: Campushuset, Avishjørnet

Slightly Stronger spiller.


Arrangør: Slightly Stronger 

Sted: Medborgerhuset, sal A

Det er efterhånden ingen hemmelighed at Trolle og Tormods Opturs show er DK’s sejeste Børneshow. De to herrer Trolle og Tormod fyrer den af i en gennemmusikalsk og forrygende koncert og beviser, at sange med seje moves og lærerigt indhold, sagtens kan præsenteres på en sjov og underholdende måde.
 
Med Trolle og Tormod på el-spader er der dømt gyngende reggae med dansetrin og bevægelser, der sætter gang i kroppen på nye måder. Der vil også på vanlig Trolle og Tormod’sk manér være sange, hvor børnene klapper på stavelser, rapper på konsonanter, skråler med på vokaler og fester med Shampoo Lajla.
 
De to friske fyre sætter med garanti både gang i børn og voksne. Glæd jer til en forrygende koncert med Trolle og Tormods Opturs Børneshow.
 
Målgruppe:
Børn i alderen ca. 4 til 11 år og deres forældre.

Arrangør: Kultur- og Borgerserviceafdelingen

Sted: Theodoras Have

Opdag din by og dig selv, når Silkeborg Arkiv og Bibliotekerne indbyder til en anderledes byvandring på Bindslevs Plads, hvor vi spejler stedets historie i litteraturen.

Vi starter ved Bibliotekets pavillon og vender tilbage til samme sted klogere på, hvordan vi formes af historien, byen og den litteratur, vi læser.


Arrangør: Silkeborg Bibliotekerne og Silkeborg Arkiv

Sted: Bindslevs Plads

Fortællingerne er alle med baggrund i autentiske historier omkring et liv som afhængig af enten alkohol og/eller illegale stoffer. Der vil være masser af tid til spørgsmål og dialog.

Arrangør: Stemmer på Tværs

Sted: Silkeborg Bibliotek, Makerspace

Du er meget mere, end du går og tror.

Med udgangspunkt i en fasttømret opfattelse af os selv og andre, vil jeg give et bud på, hvordan vi kan gøre os mere frie af bestemte selvbilleder og opnår mere livskvalitet og glæde i os selv og ude blandt andre. Det kan bl.a. være gennem arbejdet med kroppen, sindet og mindfulness-elementer.

Arrangør: Christina Madsen, fysioterapeut, ID-psykoterapeut og stress-behandler

Sted: Biblioteket, Orange scene

Vær med til at indkapsle, hvad identitet er anno 2019. Sammen skaber vi en tidskapsel, som om 50 år kan åbnes af nysgerrige silkeborgensere. Du kan også være med til at spille nyudviklede brætspil, der for alvor sætter mange identiteter på spil.

Arrangør: Silkeborg Højskole

Sted: Bindslevs Plads

Vi vil gerne vise, at voksne med udviklingshæmning også kan bidrage med en masse til arbejdslivet. Vi vil gerne vise ting fra vores køkkenproduktion, vores æblelund og produktion, hvor vi pakker ting for virksomheder.

Arrangør: Frydenslund Aktivitetstilbud, Den blå gård og Café på vejen

Sted: Campushuset, overfor åbent studierum

I en tid hvor det nationale spiller en stadig større rolle, og hvor nationalistiske tendenser præger både Danmark, Europa og resten af verden vil samfundsfagselever fra Silkeborg gymnasium undersøge, hvilken betydning det nationale har for vores identitet her i Silkeborg. Vores bidrag til Folkemødet vil være at undersøge og udfordre opfattelsen af danskhed.


Arrangør: Silkeborg Gymnasium

Sted: Ungekulturhuset

Vi vil lave forskellige aktiverende og informerende tiltag til at belyse unges identitet. Det kan være i forhold til sårbare unge, unge med anden etnisk herkomst, unges seksualitet osv.

Arrangør: Silkeborg Gymnasium

Sted: Bindslevs Plads, UngeCamp

Er det alt, hvad der er? Jeg føler, jeg har mere i mig, men hvordan får jeg det frem?

Arrangør: Art2Be v. Eva Bergmann

 Sted: Biblioteket, Avishjørnet

Alex Dam, er født i Afghanistan omkring 1984.

Alex fortæller om sit liv. Han flygtede ud af landet i 1999 på grund af krig, og opholdt sig i Pakistan i et halvt år, inden han rejste videre til Iran, hvor han boede i tre år. Herfra rejste han som illegal flygtning mod Europa.

Sommeren 2003 ankom han til Danmark, hvor han søgte asyl. Efter et år i forskellige asylcentre, fik han midlertidig ophold i Danmark med forlængelse. I 2007 fik han en udvisning af Danmark, men efter ti måneders kamp med Udlændingestyrelsen fik han endelig permanent opholdstilladelse i 2008.

Alex er uddannet Pædagogisk Assistent og arbejder i dag på et botilbud med mennesker med autisme, udviklingshæmmede og/eller domsanbragte.  


I december 2018 blev han dansk statsborger.

Arrangør: Alex Dam

Sted: Biblioteket, Makerspace

Mads Marius indtager Campushuset.


Arrangør: Mads Marius

Sted: Campushuset, Campusscenen

Børn inviteres til at deltage i cykeltræning, hvor cykel- og trafikfærdigheder trænes. Bemærk begrænset antal pladser.

Arrangør: Dansk Skolecykling og Cyklistforbundet i Silkeborg.

Sted: Ramblaen

Bæredygtighed den nye identitet. Vi går fra et forbrugssamfund til et samfund, som skal være mere i balance. Der vil være et oplæg ved Maria Frederiksen fra Hjerterum og en open space proces omkring en ny bæredygtig identitet.


Arrangør: Omstilling Silkeborg

Sted: Campushuset, Salonen

Fokus bliver på landsbyliv og identitet, hvordan vores mikrokosmos passer ind i den store verdens kontekst, hvordan landsbylivet kommer til at se ud i fremtiden, og hvordan vi bedst påvirker og sikrer medbestemmelse i udviklingen.

Der bliver en snak om konkrete tiltag og planer, og så prøver vi at lokke nogle kreative tanker ud omkring fremtidens landsby. Endeligt bliver der nogle kreative pop-up events omkring motion og musik og en foto/billedudstilling fra de mange talenter, der bor lokalt.


Arrangør: Styregruppen af lokale foreninger (Lemming IF, Værkeriet, Borgerforeningen, Landsbyliv)

Sted: Bindslevs Plads

Kom og mød os fra Sundhedshuset, og hør om vores mange gratis tilbud. I dag har vi fokus på identitet og sundhed. Vi har tændt bålet, hvor du kan smage sund suppe, og vi står klar med sjov og bevægelse.


Arrangør: Sundhedshuset, Sundhed og Omsorg

Sted: Bindslevs Plads

Eventet handler om, hvordan vi som enkeltpersoner, lokalområder og kommune kan støtte op om borgere med demens, for at fastholde deres integritet og identitet så langt hen i sygdommen som muligt.

Eventet ønsker at rekruttere demensvenner, demensvenlige foreninger, demensvenlig erhverv og demensvenlige kulturelle tilbud til borgere i lokalområderne. Man kan blive demensven og få en demensven. Vi vil give eksempler og ideer til teknologier, aktiviteter og relationelle måder, hvorpå man kan understøtte identitet og livskvalitet for mennesker med demens. Man kan også afprøve udvalgte teknologier.


Arrangør: Pia Østergaard og Mette Sangild Langdahl

Sted: Campushuset, åbent studierum

Samtalesalon/Workshop for medarbejdere i Silkeborg Kommune: Kan problemer løses kreativt gennem brugen af flere af vores indre ressourcer?


Arrangør: Art2be v/Eva Bergmann

Sted: Campushuset, Avishjørnet

Slightly Stronger spiller.


Arrangør: Slightly Stronger 

Sted: Medborgerhuset, sal A

Fortællinger med baggrund i autentiske historier omkring et liv som afhængig af enten alkohol og/eller illegale stoffer. Der vil være masser af tid til spørgsmål og dialog.


Arrangør: Stemmer på Tværs

Sted: Silkeborg Bibliotek, Makerspace

Bedsteforældrenes Klimaaktion er en temagruppe under +350 Klimabevægelsen i Danmark.

Vi er bekymrede for vore børnebørns fremtid og ser, at vi er nødt til at være med til at sikre den.

Kom og mød os til Folkemødet i Silkeborg og måske bliv lidt klogere på klimaet.


I kan finde os på pladsen om fredagen fra kl. 13-15 og om lørdagen fra 11-13.

Arrangør: Bedsteforældrenes Klimaaktion


Sted: Bindslevs Plads

Ansigtsmaling ved cirkusvognen

Arrangør: Kultur- og Borgerserviceafdelingen

Sted: Theodoras Have

"Jeg er Silkeborgenser" handler om, hvor det hele startede. Silkeborg by blev grundlagt af Michael Drewsen i 1844. Papirfabrikkens historie og Silkeborg bys opståen hænger uløseligt sammen.

Papirmuseet ønsker at deltage i Folkemødet med en øsebøtte, hvor man kan lave papir. Besøgende vil også kunne prøve. Vi formidler historien om, hvordan byen opstod og giver et indblik i papirfremstilling.

Arrangør: Papirmuseet

Sted: Biblioteket, området bag Makerspace 

Kreer din egen Folkemøde badge

Arrangør: Kultur- og Borgerserviceafdelingen

Sted: Theodoras Have

LIVSSAMTALER går i sin enkelthed ud på at sætte rammen for og optage menneskers samtaler om hverdagens højde- og lavpunkter.

Arrangør: Silkeborg Bibliotekerne, Liselotte Horneman Kragh og Ulla Fink


Sted: Silkeborg Bibliotek, Medieboksen

Workshop Studio

Arrangør: Kultur- og Borgerserviceafdelingen

Sted: Theodoras Have

En gruppe unge fra Lupinvej og Resedavej har forinden Folkemødet deltaget i projektet Unge Stemmer 2. Projektet skal kulminere med en udstilling, hvor publikum gennem foto og lyd bliver præsenteret for et udsnit af forskellige beboere/medarbejdere fra boligområdet og deres livshistorier. Det er selvfølgelig de unge, der står for at lave produkterne til udstillingen.

Arrangør: Helhedsplanen, Ungekulturhuset, Silkeborg Bibliotek

Sted: Ungekulturhuset

Hvordan tackler man svære følelser? Hvor kan man søge hjælp, hvis problemerne er vokset én over hovedet? Og hvad vil det sige at være psykisk sårbar?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som Det Sociale Netværks rejsehold "Unge På Vej" hjælper med at sætte på dagsordenen. Rigtig mange unge oplever nemlig at stå alene med deres følelser. Men når man ikke taler med nogen om problemerne, så har de en tendens til at vokse sig endnu større - hvilket i værste tilfælde kan udvikle sig til en psykiatriske diagnose, såsom angst, selvskade, spiseforstyrrelse eller depression.

Arrangør: Folkekirken i Silkeborg og Ungekulturhuset

Sted: Campushuset, Campusscenen

 
Kom med og gå en tur med aktive diabetikere. Vi mødes ved vores stand i Medborgerhuset Sal A og går en tur rundt om Odden og tilbage igen. Ca. 1 time. Alle der har lyst er velkomne. Du får mulighed for at måle dit blodsukker før og efter turen, vi skal nok vise dig hvordan.

Arrangør: Aktive Diabetikere

Sted: Medborgerhuset, Sal A

Foredraget har det formål at øge forældre med anden etnisk baggrunds kendskab til barnets fritid, kultur og historie, samt at fortælle om identitetsproblematikker. Alle er velkomne uanset nationalitet.

Arrangør: Ahmed Mohamoud


Sted: Silkeborg Bibliotek, Makerspace

Spilleoptog

Æskens spilleoptog skaber god og sjov stemning i gadebilledet! Vi går rundt med vores fine trækvogn og leger, spiller og synger. Vi har vores sæbeboblemaskine med, og i en regn af sæbebobler inviterer vi alle til at danse og synge med på både kendte og egne børnesange.

Æskens spilleoptog inviterer alle til at danse, hoppe, synge og skråle løs! Spilleoptoget er en energifyldt og sjov oplevelse, som efterlader alle i højt humør, og vi spiller til både større og mindre arrangementer.

Arrangør: Kultur- og Borgerserviceafdelingen

Sted: I byen og rundt på Bindslevs Plads

Spejder er ikke noget man går til, det er det, man er! Tag med på vores historiske vandretur i gaderne omkring Bindslevs Plads, hvor de første spejdere i byen holdt deres patruljemøder.

Arrangør: Anders Hessel

Sted: Bindslevs Plads, Mødestedet foran FabLab

Twin Peaks’ instruktør David Lynch er kendt som verdens mest kreative film og tv-instruktør.

I denne dokumentar afslører han hemmeligheder bag sin legendariske kreativitet, og hvordan alle kan få adgang til en kilde til ubegrænset kreativitet i sig selv gennem en proces kaldet transcendering. Han vil også forklare, hvordan denne erfaring kan skabe en dybtgående forandring i hele samfundet. Dette er en fantastisk smuk og inspirerende indsigt i kreativitet.

Se mere om den på http://meditationcreativitypeace.dk

Filmen præsenteres af TM-lærer Eva Bergmann, som har arrangeret og været vært for David Lynch under to af hans besøg i Danmark.

Arrangør: Art2be

Sted: Campushuset, Salonen 

Vi vil i Bevaringsforeningen dels gøre silkeborgensere bekendt med det arbejde, vi gør for at bevare bygninger, byrum og kulturmiljøer for eftertiden, og dels høre silkeborgensernes mening om bevaring, og hvilke miljøer de ønsker bevaret.

Arrangør: Bevaringsforeningen for Silkeborg Kommune

Sted: Silkeborg Bibliotek, ved Silkeborg Arkiv

I 2005 siges 75 procent af arbejdsstyrken at udgøres af generation Y, altså dem der er født mellem 1980 og 2000. Det betyder med stor sandsynlighed, at du meget snart kan stå i den situation, at du skal ansætte "sådan en" eller, at du selv bliver ansat af et ungt menneske. De indtager arbejdsmarkedet i alle brancher og i alle hierarkiske lag. Er det godt eller skidt?

Arrangør: College360

Sted: College 360, Søsalen

"Du og din tro" er Folkekirken på udebane. Vi vil gerne snakke med dig om din tro, og her er ingen rigtige eller forkerte svar.

Hvad tror du på… Livet? Kærligheden? Tilbudsaviserne? Big Bang? Gud? Eller på lidt af det hele? Mennesker, der er aktive i Folkekirken som kirkegængere, frivillige eller ansatte vil gå rundt på Folkemødet og stille spørgsmål. Vi vil gerne samtale om tro - vi vil gerne snakke med dig: VI TROR, at det bliver spændende!

Arrangør: Folkekirkerne i Silkeborg Provsti

Sted: Bindslevs Plads

Forebyggelsesafdelingen i Silkeborg vil gerne i dialog med kommunens borgere med hovedoverskriften: Tryghed - herunder indbrudssikring, tryghedsvandringer og samarbejde med foreninger, klubber og forretninger i kommunen.

Arrangør: Politiet i Silkeborg

Sted: Bindslevs Plads

LGBT Silkeborg er en forening, der har fokus på at skabe et stærkt miljø for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner i Silkeborg og omegn, udbrede viden om LGBT relaterede emner og holde rådgivning.

Men mange ved forbløffende lidt om LGBT personer og vores liv. Derfor stiller frivillige fra foreningen sig op til Folkemødet og inviterer alle, der har lyst til at komme og få en interesseret og respektfuld samtale om, hvad det vil sige at være LGBT, og hvilke aktiviteter foreningen foretager sig.

Arrangør: LGBT Silkeborg

Sted: Medborgerhuset, Sal A

Hvor meget madspild er der mon i Danmark og Silkeborg? Stop Madspild sætter ca. 50-60 grønne kasser op for at vise, hvor meget mad vi henter dagligt i Silkeborg. Hvis vi har overskudsmad, tager vi det med. 

Arrangør: Stop Madspild

Sted: Bindslevs Plads

Samtalesalon/workshop om det at blive ældre. Har vi noget inden i os, der er uden alder?


Arrangør: Art2be v/Eva Bergmann

Sted: Campushuset, Avishjørnet

Operation Folkemøde er et initiativ i forlængelse af Folkemødet 2019, da vi som lokalråd gerne vil støtte op om vores lokale identitet, som dem der hjælper, kærer sig for hinanden og kommer hinanden ved året rundt. Et aktivt lokalområde, hvor vi sommeren over bidrager til fællesskabet ved at deltage i f.eks. en event/aktivitet eller indsamling til gavn for en given forening, klub eller skoleudflugt, osv.

Arrangør: Gødvad og City Lokalrådene

Sted: Bindslevs Plads, scenen på Bindslevs Plads

Mange mennesker finder det lettere at tale om det der tynger, når de kommer ud og bevæge sig, åndedrættet og kroppens bevægelser løsnes op. Det samme gør tankemønstrene.

Heidi Møller har sin egen virksomhed - Gå Dig Glad. Heidi har blandt andet samarbejdet med Bente Klarlund og Peter Qvortrup Geisling. Efter oplægget opfordrer vi deltagerne til at være med til eventet 'gang i livet' sammen med Selvhjælp Silkeborg, byens aktivitetscentre for seniorer mm.

Arrangør: Selvhjælp Silkeborg

Sted: Den Kreative Skole, foyeren

 

Rampelys står bag musikken på scenen på Bindslevs Plads. Konferencier Jacob Meyland.

Arrangør: Præsenteres af Silkeborg Kulturformidling.

Sted: Bindslevs Plads, Rampelysscenen

Silkeborgs kulturelle identitet

Silkeborg er i rivende udvikling – ikke mindst på kulturfronten. Men hvad er Silkeborgs identitet og særkende egentlig, når det kommer til kulturlivet? Hvordan ser Silkeborgs kulturliv ud set inde og udefra? Hvad er Silkeborgs styrker og svagheder og hvor skal vi bevæge kulturlivet hen? Hvor står Silkeborg ift. nabobyer som f.eks. Aarhus og Horsens? I panelet sidder kendere af Silkeborgs kulturliv samt ”eksperter” udefra. 


Paneldeltagere:

Johanne Errboe, bestyrelsesformand i Jysk Musikteater og Riverboat, Silkeborg.

Bente Refslund, Byrådsmedlem og medlem af Kultur- Fritids- og Idrætsudvalget, Silkeborg.

Lasse Schuleit. Kultur og Eventchef, Horsens Kommune.

Kim Bisgaard, Direktør og Co-founder af Culture & Business by Innovation Lab, Aarhus

 

Arrangør: Silkeborg Kommune, Kulturteamet

Sted: Biblioteket, Orange Scene

 

Fortællinger med baggrund i autentiske historier omkring et liv som afhængig af enten alkohol og/eller illegale stoffer. Der vil være masser af tid til spørgsmål og dialog.

Arrangør: Stemmer på Tværs

Sted: Bindslevs Plads, UngeCamp

Vores brandkadetter vil udføre en beredskabsfaglig opvisning af deres tillærte kompetencer som brandmand, derefter vil der være mulighed for at snakke med brandkadetterne og brandfolk.

Arrangør: Brand og redning

Sted: Ramblaen, mellem Den Kreative Skole og Medborgerhuset

Unge bliver ofte mødt af fordomme i forhold til deres digitale/online identitet, men er den så anderledes end den identitet, vi har i den analoge verden?

Er der ikke tale om en identitetsmæssig grundkerne, der forandre sig, i forhold til de relationer vi har, og de relationer vi møder, uanset om vi møder hinanden i en digital eller analog verden?

Samtale mellem Marianne Jelved og Brian Lykke og oplæg ved Jon Kristian Lange fra Red Barnet om digital identitet. Afsluttende fælles debat mellem Marianne Jelved, Brian Lykke og Jon Kristian Lange - Lene Johansen er moderator. 

 

Arrangør: Skoleafdelingen og Silkeborg Lærerforening


Sted: Campushuset, Campusscenen

På Folkemødet vil Jobcenter Silkeborg og EN AF OS-indsatsen i Region Midtjylland sammen sætte fokus på psykisk sygdom og vigtigheden ved at blive hjulpet og komme i arbejde/uddannelse på trods af psykiske udfordringer.

På standen vil centerlederen for Jobcenter Sygedagpenge og Jobafklaring være til stede, sammen med to dygtige og erfarne medarbejdere. De vil fortælle om, hvad Jobcentret gør for at hjælpe borgere med psykiske lidelser med at holde fast i et job, og hvordan de i tæt samarbejde med borgeren selv, dennes pårørende og kommunens arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner hjælper mennesket videre. 

Der vil være rig mulighed for at få ny viden med hjem, stille spørgsmål og komme med nye idéer.

EN AF OS har til formål at nedbryde fordomme og tabuer om psykisk sygdom. Kom forbi vores stand 'Kaffesalonen' og få en snak med vores unge ambassadører, der alle har haft psykisk sygdom tæt inde på livet. Du kan også finde EN AF OS rundt på pladsen, hvor vi spreder god karma, giver kram og en snak.


Arrangør: EN AF OS, Psykinfo Region Midtjylland, Silkeborg Jobcenter

Sted: Campushuset, ved indgang til bibliotek fra Campushuset

Skolens venner er frivillige, der giver en hånd med i skolen. De frivillige er et nødvendigt krydderi i skolerne. Mød og få en snak med frivillige skolevenner i Silkeborg. Hør om glæden ved samværet med børn og unge, og om hvilken positiv forskel samværet har for børn og unge.

Arrangør: Skolens Venner

Sted: Medborgerhuset, Sal A

Det er efterhånden ingen hemmelighed at Trolle og Tormods Opturs show er DK’s sejeste Børneshow. De to herrer Trolle og Tormod fyrer den af i en gennemmusikalsk og forrygende koncert og beviser, at sange med seje moves og lærerigt indhold, sagtens kan præsenteres på en sjov og underholdende.
 
Med Trolle og Tormod på el-spader er der dømt gyngende reggae med dansetrin og bevægelser, der sætter gang i kroppen på nye måder. Der vil også på vanlig Trolle og Tormod’sk manér være sange hvor børnene klapper på stavelser, rapper på konsonanter, skråler med på vokaler og fester med Shampoo Lajla.
 
De to friske fyre sætter med garanti både gang i børn og voksne. Glæd jer til en forrygende koncert med Trolle og Tormods Opturs Børneshow.
 
Målgruppe:
børn i alderen ca. 4 til 11 år og deres forældre

Arrangør: Kultur- og Borgerserviceafdelingen

Sted: Theodoras Have

I forbindelse med "Gang i livet og gang i fællesskabet" er der billedfremvisning fra dit lokalområde.

Arrangør: Aktivitetscentre, Idræt om Dagen og Selvhjælp Silkeborg

Sted: Silkeborg Bibliotek, Scenen Makerspace

Paneldebat om talentudvikling på tværs af sport, kultur og erhverv.

Arrangør: EliteSilkeborg

Sted: Den Kreative Skole, Foyeren

Børn af forskellige nationaliteter bosiddende i Silkeborg synger sammen i "Verdensbørnekoret". 


Arrangør: Venligtanken

Sted: Medborgerhuset, sal A

Samtalesalon for Erhvervsliv i Silkeborg. Videnskabeligt bekræftede metoder til indre trivsel, færre sygedage, mindre stress, mere kreativitet og overblik.

Arrangør: Art2be v/Eva Bergmann

Sted: Biblioteket, Avishjørnet

Kom og være med: "GANG I LIVET" er en aktivitet med gåture rundt om i hele Silkeborg Kommune - samme dag og i samme tidsrum. Formålet er at invitere indenfor i fællesskaber, skabe nye relationer og forståelser af identitet, både i lokalområder samt når livet slår kolbøtter.

"GANG I LIVET" er med til at holde os i gang og huske os på at leve livet, og sætte pris på det område vi bor.

Alle er velkomne, og der er afgang fredag d. 20 september 2019 kl. 16.00 på følgende steder; Selvhjælp Silkeborg på Bindslevs Plads, Rosengårdcentret i Silkeborg, Alhuset Kjellerup, Grauballelund, Sorringhus, Fælleshuset i Voel, Idræt om Dagen fra Jysk Arena m.fl.

Arrangør: Aktivitetscentre, Idræt om Dagen, Selvhjælp Silkeborg, Gjern Kultur- og Idrætscenter

Sted: Biblioteket, scenen Makerspace

Rampelys står bag musikken på scenen på Bindslevs Plads. Konferencier Jacob Meyland.

Arrangør: Præsenteres af Silkeborg Jazzklub.

Sted: Bindslevs Plads, Rampelysscenen

Fortælling og debat om, hvad det vil sige at være ung dansker med flygtningebaggrund. Om afsavnet i to kulturer og om at føle sig som dansker og måske endda silkeborgenser.

Arrangør: Sebastian Løvschall og Swar Osman

Sted: Biblioteket, Orange Scene

Pablo Celis, trafikkonsulent, fremlægger rapport om, hvordan cykelinfrastrukturen kan styrkes, så flere bliver motiveret til at cykle. Hans Okholm, formand for Plan- og Vejudvalget, vil kommentere rapporten. Medlemmer af Plan- og Vejudvalget og andre gæster vil kommentere rapporten.

Arrangør: Lokalråd og Cyklistforbundet i Silkeborg

Sted: Campushuset, Salonen

Formanden for Børn og Angst giver oplæg. Hun hedder Mia Christian Hansen og har selv erfaring med et barn ramt af angst. Oplægget er i den grad relevant for Folkemødets tema: identitet. For det omfatter jo også de kampe, der skal til for at blive sig selv.

Arrangør: Sind Silkeborg og Bedre Psykiatri

Sted: Medborgerhuset, sal A

Opdag din by og dig selv, når Silkeborg Arkiv og Bibliotekerne indbyder til en anderledes byvandring på Bindslevs Plads, hvor spejler stedets historie i litteraturen.

Vi starter ved Bibliotekts pavillion og vender tilbage til samme sted klogere på, hvordan vi formes af historien, byen og den litteratur, vi læser.

Arrangør: Silkeborg Bibliotekerne og Silkeborg Arkiv

Sted: Bindslevs Plads

Når et mennesker bliver ramt af psykisk sygdom har det oftest stor indvirkning på den pågældendes identitet og forståelse af sig selv. En psykisk diagnose knytter sig til ens identitet, og der er også forbundet mange fordomme med psykisk sygdom.

Mødet med fordomme og oplevelser af f.eks. udelukkelse fra sociale netværk, uddannelse, arbejdsmarked og fritidsliv kan medgøre et øget mindreværd, usikkerhed og forværring af sygdommen oven i de symptomer, der følger af en psykisk sygdom.

På Folkemødet vil Jobcenter Silkeborg og EN AF OS - indsatsen i Region Midtjylland sammen sætte fokus på denne problematik og vigtighed ved at blive hjulpet og komme i arbejde/uddannelse trods psykiske udfordringer.

Arrangør: EN AF OS, Psyk. info Region Midtjylland, Silkeborg Jobcenter

Sted: Campushuset, Campusscenen

Rampelys står bag musikken på scenen på Bindslevs Plads. Konferencier Jacob Meyland.

Arrangør: Præsenteres af HverdagsLive

Sted: Bindslevs Plads, Rampelys scenen

Et ønske om at oplyse om hvordan det er at være sårbar ung i Silkeborg/Danmark. Hvad det gør at møde andre unge, og blive inkluderet i et forum der ligger uden for det kommunale.  

Arrangør: Frivilligcentret og Ungestrategiudvalget

Sted: Biblioteket, Makerspace

Samtalesalon/Workshop for studerende/elever om hvordan man finder og holder fast i sin indre identitet og finder sin egen vej i livet.

Arrangør: Art2be v/Eva Bergmann

Sted: Campushuset, Avishjørnet